2022 Menu
At Vælge 10
Uge 30, 2022
af Rick Joyner
For et par uger siden diskuterede vi, hvordan menneskets fald medførte disharmoni mellem Gud og mennesket og mellem mennesket og skabelsen. Både menneskeheden og skabelsen stønner og kæmper for forsoning og genoprettelse af harmoni som fortalt i:
Rom. 8:19-23.
19. For den inderlige længsel som [ja, endda hele] skabelsen (hele naturen)
venter forventningsfuldt på manifestationen af Guds sønner.
20. Skabningen blev jo underlagt forgængeligheden — ikke frivilligt,
men efter Han's vilje, som lagde den derunder — dog med håb,
21. for også skabningen selv skal blive udfriet fra sin trældom og korruption
[og få en indgang] ind i den herlige frihed, som Guds børn skal have i herligheden.
22. For vi ved at hele skabningen sukker og ligge i smertende fødselsveer indtil nu.
23. Og ikke kun skabningen, men også vi selv, der har Ånden som førstegrøde, sukker ved os selv,
ventende på adoption/barnekår, nemlig, vort legemes forløsning.
Ødelæggelsen forårsaget af det, vi kalder "naturkatastrofer", er resultatet af skabelsens stønnen og trængsel. Den "miljøkrise", som nogle har tilskrevet "klimaændringer", tilskriver Bibelen menneskehedens synd og ondskab. Naturligvis kan misbrug af miljømæssige og jordiske ressourcer også tilskrives menneskets synd, men for at genoprette jorden er mennesket nødt til at blive forsonet med Gud, med hinanden og med skabelsen.
Jesus kom til jorden for at forløse os og også for at lære os om Han's kommende rige og myndighed over jorden, som Han's brud vil dele med Ham. Han kom ikke for at lære os, hvordan Gud lever, men hvordan vi skal leve, herunder hvordan vi kan udøve retfærdighed og retfærdig myndighed over jorden. Det er grunden til, at Jesus omtalte sig selv som "Menneskesønnen" og kaldes "den sidste Adam" (se 1. Kor. 15:45). Han kom for at vise os, hvordan vi bør leve, når vi lærer at blive i „den sidste Adam“. Han lærte sine disciple at vandre i Han's autoritet, hvilket omfattede at kontrollere vejret og dæmpe storme, når det var nødvendigt.
At vandre i rigets autoritet kommer ikke kun ved at lære principper for rigets ledelse, men også ved at lære at blive i kongen. Kun i den grad vi bliver i Ham, vil vi have sand åndelig autoritet. At blive i Ham er at komme i fuldstændig harmoni med Ham. Når vi kommer i voksende harmoni med Ham, vil skabelsen komme i tiltagende harmoni med os.
Som vi tidligere har omtalt, er Gud kærlighed, og Han's autoritet er baseret på kærlighed. Da Han følte medfølelse med mennesket som får uden hyrde, blev Han vores hyrde. Da Han følte medfølelse med dem, der levede i mørke, blev Han deres lærer. På samme måde, når vi begynder at elske skabelsen, vil Gud genoprette den autoritet, Han gav mennesket over sin skabelse.
Selvfølgelig, når vores kærlighed til skabelsen, andre mennesker eller noget andet begynder at formørke vores kærlighed til Gud, vil den harmoni begynde at bryde sammen. "Det vigtigste er at holde det vigtigste for det vigtigste," og det vigtigste, vi er kaldet til at gøre, er at elske Gud. Men hvis vi elsker Ham over alle ting, vil vi elske alle ting, Han har skabt, og behandle dem med den respekt og omsorg, vi burde, for at ære Ham.
Jesus sagde, at den måde, vi behandler selv de mindste af Han's folk på, er, hvordan vi har behandlet Ham. Hvordan ville vores forhold til andre ændre sig, hvis vi begyndte at behandle alle, som vi behandler Ham? Verden ville da undre sig over den måde kristne behandler ikke kun hinanden, men også andre. De ville så blive tiltrukket af det samfund, der er forskellig fra alt andet.
Det første århundredes kirke kom tæt på dette for en tid, men da kirken voksede, blev der lagt mere vægt på organisering end på at være den familie, vi var kaldet til at være, da begyndte den at bryde sammen. Vores første kald er at være en familie, ikke en organisation. Selv den største, mest magtfulde organisation vil ikke klare sig gennem den rystelse, der nu er begyndt, det vil Guds familie. Inden udgangen af denne tidsalder vil kristne være kendt for deres kærlighed. Mere end nogen anden forberedelse, vi kan gøre til disse tider, er det langt vigtigst at vokse i vores kærlighed til Gud og hinanden. De, der gør det, vil kende den ultimative fred og harmoni i riget og hjælpe med at forberede vejen for det. Hvad kunne vi overhovedet gøre, der er meget mere vigtigere end dette?
Ugens Ord 31
OP